Implementering af Sprogtrappen i alle kommunale dagtilbud og dagpleje

Vidste du, at babyens første pludren fungerer som en lille isbryder for barnets sprog?

De små børns Bornholm sætter særligt fokus på de 0 – 3 åriges sproglige udvikling, fordi sproget er afgørende for barnets deltagelse i fællesskaber med andre børn og voksne.

Personalet i vuggestuegrupperne i de kommunale børnehuse, dagplejere, tale-hørekonsulenterne, sundhedsplejerskerne, inklusions- og ressourceteamet samt ergo- og fysioterapeuterne er for tiden på en grundig uddannelse i SprogTrappen, et praksisbaseret sprogpædagogisk redskab udviklet af Pia Thomsen.

Alle børn indplaceres på trappen og indplaceringen omsættes til det pædagogiske arbejde med børnenes sprog. Undervisningen lægger vægt på betydningen af, at vi som voksne også synes det er sjovt at arbejde sprogpædagogisk – at vi skaber lege- og læringsmiljøer, som vi også selv får lyst til at være i.

Forrige
Forrige

En ny børnealliance er født, skriver Bornholms Tidende

Næste
Næste

Følg De små børns Bornholm på Facebook